Auktion 2016

6. Januar 2016

Til J-Popcon 2016 vil der igen blive afholdt en auktion, hvor man kan købe og sælge anime, manga, merchandise, samt ting relateret til japansk populærkultur. Auktionen vil komme til at finde sted lørdag formiddag. Nærmere information om tid og sted følger senere.

DET ER IKKE LÆNGERE MULIGT AT INDSENDE NYE TING TIL AUKTIONEN.

Bestemmelser: 

1. En enkelt person må maks sælge 8 items. 1 item kan bestå af lige hvad du vil. Det kan være en enkelt manga, en hel bundle, en artbook, en figur, en hel anime-serie på DVD, eller endda en kasse med alt muligt blandet sammen. Det eneste krav vi stiller er at du sælger det samlet, for en enkelt pris. 

 

2. Vi modtager max i alt 150 items til J-Popcons Auktion 2016. Det er 100% first-come-first-served. Hvis vi når når loftet lukker vi for tilmeldingen og opdaterer denne side for at vise det. 

 

3. Vi godtager kun ting der har en stærk forbindelse til japansk populær kultur. En t-shirt med søde katte, en sej kalender med flotte landskaber, en pæn nederdel og lignende vil ikkeblive godtaget. 

 

Har du ting du gerne vil sælge, så skal du udfylde denne formular og sende den til auktion@j-popcon.dk. Din mail skal også indeholde billeder af hver enkelt item, taget seperat. Nærmere detaljer står i bunden af formularen.  

Tingene der skal bortauktioneres skal afleveres om fredagen efter kl. 17, men inden kl. 19. i receptionen. Du vil få nærmere detaljer om hvordan tingene skal være opdelt når vi modtager dem i den mail vi sender dig som bekræftigelse på at du er med i auktionen. 

 

Ønsker du at købe noget til auktionen, så hold øje med Facebook, eller vores hjemmeside. Vi annoncerer kataloget over genstande, der vil blive solgt under auktionen 7 dage før J-Popcon 2016.