J-Popcons Auktion

Du finder auktionskataloget 2024 her.

Har du ting, du vil købe eller sælge til J-Popcon?

Så er dette arrangement for dig. Til J-Popcon vil der igen blive afholdt en auktion, hvor man kan købe og sælge anime, manga, merchandise, samt ting relateret til japansk populærkultur. Nærmere information om tid og sted følger senere.

Reglerne for auktionen er som følger:

  1. En enkelt person må maks sælge 8 items. 1 item kan bestå af lige, hvad du vil. Det kan være en enkelt manga, en hel bundle, en artbook, en figur, en hel anime-serie på DVD eller endda en kasse med alt muligt blandet sammen.

    Det eneste krav, vi stiller, er, at du sælger det samlet for en enkelt pris.

  2. Vi modtager i alt 150 items til J-Popcons Auktion. Det er 100 % først til mølle. Hvis vi når loftet, lukker vi for tilmeldingen. Hold øje med denne side for at se, hvornår tilmeldingen er lukket.

  3. Vi godtager kun ting, der har en stærk forbindelse til japansk populærkultur. En t-shirt med søde katte, en sej kalender med flotte landskaber, en pæn nederdel og lignende vil ikke blive godtaget.

  4. Vi modtager ikke beklædningsgenstande såsom cosplay, lolita og T-shirts.
  5. Vi modtager ikke mangaer på andre sprog end engelsk og dansk. Undtagelser kan foretages i særtilfælde. Kontakt os, hvis du har materiale, der er på et andet fremmedsprog. 

  6. Hvis I ønsker at sælge DVD'er, bør både undertekster, sprog og DVD'ernes region nævnes i tilmeldingen. 

  7. Ligesom på resten af connen sælger vi ikke bootlegs, kopivarer, gennem auktionen. Alle items vil blive tjekket for at sikre, at de ikke er bootlegs. Vi forbeholder os retten til ikke at sælge et item, hvis det er et bootleg, selv hvis det først bliver opdaget under selve connen. Du kan blive spurgt ved tilmeldingen om at fremvise copyright-mærker eller lignende som bevis for, at dit item ikke er bootleg, hvis dette ikke er tydeligt på fremsendte billede.

  8. Alle items skal overholde vores retningslinjer i forhold til materiale med seksuelt indhold.

 

Sådan gør du:

Har du ting, du gerne vil sælge, så skal du udfylde denne formular og sende den til auktion@j-popcon.dk.
Din mail skal også indeholde billeder af hver enkelt item med ét billede pr. ttem. Nærmere detaljer står i bunden af formularen.
Genstandene, der skal auktioneres, skal afleveres om fredagen i GARDEROBEN efter kl. 17, men inden kl. 19.

Du vil få nærmere detaljer om, hvordan tingene skal være opdelt, når vi modtager dem, i den mail, vi sender dig som bekræftelse på, at du er med i auktionen.

Ønsker du at købe noget til auktionen, så hold øje med Facebook eller vores hjemmeside. Vi annoncerer kataloget over genstande, der vil blive solgt under auktionen, 7 dage før J-Popcon 2024.

Har du genstande, der forblev usolgte efter J-Popcon 2024, og som du af den ene eller den anden grund ikke kunne tage med dig hjem, bedes du kontakte arrangøren direkte: auktion@j-popcon.dk.