Spil videospil til langt ud på natten i vores Game Room!
Når du gror træt i vores store Dealer Room, forskellige events eller store cosplayturneringer, så kan du trygt komme op til et afbræk i J-Popcons Game Room. Lokaliseret på 3. sal i Copenhagen Conference med stort udsyn over resten af festivalen kan du gå imellem spillemaskiner fra de sidste årtier. Her finder du nemlig et stort udvalg retro og moderne konsoller med mainstream og obskure spil til.
Japan har altid haft en stor indflydelse på videospil, og vi gør en dyd ud af at have en bred vifte af forskellige, spøjse og unikke japanske spil. Så forvent at danse rundt på Dance Dance Revolution, at tromme der ud af på Taiko no Tatsujin og at få speederen i bund i Mario Kart.
Vi har selvfølgelig også et godt udvalg af kampspil, da vi ved, at intet kan samle folk som en picnic med knytnævesandwiches. Her vil det være muligt at vise hele verden dine evner i Super Smash Bros. eller Tekken samt lære, hvordan man bliver et geni på slagmarken. Her er der mulighed for både garvede spillere og helt nye, ligeså kan man også komme med sine venner og spille eller opdage nye venner ved maskinerne. Man skal ikke booke tid, der er åbent for alle under hele festivalens åbningstid!
Til de rigtig passionerede eller dem, der tør prøve noget nyt, så har vi altid flere turneringer om dagen under J-Popcon, som man kan skrive sig op til ved vores frivillige i Game Room. Husk at kigge i årets conguide for at se, hvilke der er på tapetet.
Og er man ved at få helt firkantede øjne, men slet ikke kan stoppe med at spille, så hop forbi vores brætspilsområde i Tabletop City.
Har du spørgsmål til vores hold bag Game Room? Så skriv en mail her: gameroom@j-popcon.dk!