Besøg J-Popcons Community Corner, hvor du kan møde klubber og foreninger fra hele Danmark.
J-Popcon har inviteret klubber, foreninger og andre udstillere fra hele Danmark til at være en del af J-Popcon i håb om at give indblik i japansk kultur og information herom.
Området består af en række boder, der viser en masse forskellige aspekter af, hvordan man kan opleve den japanske kultur i sit lokalområde. Området er åbent samtidig med resten af Øksnehallen, men de enkelte udstillere kan godt have pauser i løbet af dagen. Så hvis den gruppe, du gerne vil møde, ikke er i deres bod, når du kommer forbi – så frygt ej! De er der nok næste gang, du kommer forbi!
Community Corner er her for dig, som gerne vil finde fællesskaber, der er tilgængelige resten af året, også når der ikke er J-Popcon.
Foreningsboder
Conner
Copenhagen Comics
Instagram 🌸 Facebook
Copenhagen Comics er foreningen bag Danmarks største tegneseriefestival af samme navn, der afholdes i Valby Hallen den 23.-24. maj 2026. Festivalen er 100 % frivilligt drevet, og foreningen bag har været støt voksende gennem de sidste par år. Vi deler glæden for tegneserier i alle afskygninger – alt fra sjove tegneserier og gamle Anders And-blade til graphic novels og tegneserier, der viser verden i dag på godt og ondt.
Gakuen
Instagram 🌸 Facebook 🌸 Website
Sommer con i Vejle 3.-5. juli 2026. Gakuen Con har fokus på den personlige oplevelse & det er for dem der foretrækker små cons. Nyd Markeds Plads, DND, events & et festligt bal!
Ninjin Instagram 🌸 Facebook 🌸 Website Ninjin er en forening med hjemsted i Nyborg, som holder små meetups og årligt Ninjin-Con. Som noget nyt i 2026 ligger Ninjin-Con i Ullerslev og er d. 2.-4. oktober. Vi glæder os til at se jer!
Aktivitetstilbud og fællesskaber
Cosplay Aarhus
Instagram 🌸 Facebook 🌸 Website
Cosplay Aarhus er en forening, som samler passionerede folk i et kreativt og socialt fælleskab, hvor hygge, håndværk og fandoms mødes. Vi laver forskellige månedlige events, hvor alle er velkomne, og står for FanCon Aarhus, en convention, som samler alt fra cosplay, anime og gaming til rollespil, maid café og mange andre interesser. Hvis I synes det lyder spændende, så kom gerne forbi vores bord til J-Popcon, vi glæder os meget til at snakke med jer alle sammen!
Dukkehjørnet To hobby-ferme damer introducerer customising af dukker – fra BJDs og vinyl til Monster High. Se vores arbejde, få tips og tag gerne din egen dukke med!
EGL DK – Elegant Gothic Lolita Denmark Vi er en passioneret gruppe dedikeret til alt inden for Elegant Gothic Lolita (EGL) – en subkultur og mode fra Japan. På vores stand kan du: · Få information om kommende meet-ups og events i vores gruppe. · Læs magasiner, dele stylingtips og outfit-inspiration. · Shoppe second-hand lolita-tøj og accessories. Vores mål er at samle EGL-entusiaster fra hele landet og skabe et rum, hvor vi kan dele vores passion og inkludere flere i vores community!
Kitsune Cosplay Guild
Website
Kitsune Cosplay Guild er en forening med fokus på at skabe mere fællesskab i cosplaymiljøet uden for conventions – både et kreativt samvær, hvor vi kan hjælpe hinanden, men også et space, hvor vi bare kan hygge og nørde sammen uden for kostumerne.
Events foregår generelt i Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby.
Mikufans Danmark
Facebook 🌸 Discord
Er du interesseret i Vocaloid eller japansk idolmusik, så kan du finde ligesindede her. Vi øver os i wotagei-hepning, arrangerer koncertturer i Europa og Japan og involverer os i alt Vocaloid.
Tengoku
Instagram 🌸 Facebook
We are a student club focused on Asian culture and creating a welcoming environment where people can comfortably connect with others sharing similar interests. We strive to build a community that encourages meaningful interactions.
Undervisning og rejser
EF Danmark
EF Tokyo 🌸 EF Danmark 🌸 Website
EF Education First kommer til J-Popcon! Drømmer du om at lære japansk i Tokyo (eller koreansk i Seoul), samtidig med at du oplever kulturen helt på tæt hold? Kom forbi EF-standen til en snak.
Efterskolen EPOS
Instagram 🌸 Facebook 🌸 Website
Epos er en efterskole for cosplayere, rollespillere, fantasyfans og generelt nørder af alle slags. På Epos er der plads til, at du kan være dig selv og prøve dig selv af i nye roller.
Idrætshøjskolen Bosei
Website
Fordyb dig japansk, koreansk og cosplay eller kombiner med friluftsliv og esport på Idrætshøjskolen Bosei. Studierejser til Japan & Sydkorea. Kønsfordeling: ca. 35 % piger, 60 % drenge og 5 % nonbinære.