OBS: Vores karaokerum er kun åbne under connens åbningstider. Vi udlejer ikke karaokerum på daglig basis, og du kan derfor ikke booke en karaokeoplevelse hos os.
Karaoke er en af de mest klassiske aktiviteter fra Japan, som man som regel laver i et lille, privat lokale med en vennegruppe. Den oplevelse har vi forsøgt at bringe til J-Popcon, hvor du kan synge på livet løs til alle dine favoritter, hvad end det er anime, pop eller spilsange såvel som klassiske barndomssange som Disney.
Vi har et åbent karaokerum, som du og dine venner kan benytte under eventet! Karaokerummene ligger ovre på Rysensteen. Det er gratis for betalende gæster at booke et rum, men kom tidligt, da der hurtigt bliver fyldt op! Vores karaokerum styres af MoonCat Karaoke endnu engang, og vi glæder os til at byde dem velkomne til J-Popcon! Herunder finder du endda en QR-kode til deres sangliste, så du kan forberede dig inden connen.