Cosplay/Props Våbenregler

Ved deltagelse til J-Popcon følger vi reglerne for dansk våbenlovning.

Dette gør vi, så at der ikke opstår nogen problemer og derved sikrer, at du har det sjovest muligt ved besøget.

Props, som skal bruges til cosplayshow, skal som hovedregel også efterses. Dette vil I også få mere at vide om via cosplaymailen.

Brud på reglerne vil blive set an på stedet: Små brud kan give advarsler og større brud vil føre til bortvisning og klipning af armbånd.
I særligt, grove brud vil man også blive meldt til politiet, da man ikke kun er til fare for sig selv, men også for andre!

I sidste ende så er det J-Popcon der bestemmer!

 

J-Popcons våben- og propregler

  • Våben, som bliver medbragt til connen, skal overholde dansk våbenlovgivning, selv våben, der skal bruges til cosplayshow!

  • Det er dit eget ansvar at få dit våben og/eller prop kontrolleret og godkendt af en, der arbejder inde for kontrolområdet.

  • Almindelig sund fornuft burde finde sted, når man håndterer våben – plastik eller ej.

  • Ved uregerlig brug eller håndtering, som står til fare for andre, risikeres en advarsel eller konfiskering af våbnet så vel som klip i ens armbånd!

  • Maksimum højde for ens prop/våben er 30 cm højere end din egen højde. Det vil sige, hvis din egen højde er 175 cm, må dit prop maks være 205 cm, så at du har fuld kontrol over det.
    Derudover må udhæng af ens prop/våben også maksimalt være din egen arms længde af samme årsag.

  • Fortsat må hovedbeklædning heller ikke stikke længere ud fra dit baghoved end 30 cm, og maksimal vægt på hovedbeklædning er 2 kg.

  • Ens våben/props, rustning eller andre genstande, lige meget materiale, må ikke have nogen skarpe kanter eller spidser. Det skal være stumpt eller slebet og ikke i stand til at stikke eller skære og efterlade et mærke.

  • Alment værktøj såsom skruetrækkere og tænger skal begrundes og stadigvæk forbi Våbentjek.

  • Lige meget materiale må ens håndholdte prop/våben maksimalt veje 2 kg. Dette gælder ikke rustninger bortset fra hjelme.

  • J-Popcon forbeholder sig retten til at afvise et våben adgang på stedet, skulle regler blive brudt. Våben, der er direkte ulovlige, som i at de er skarpe, vil blive frataget ejeren og sendt til politiet mod godkendt jagttegn eller godkendelse til transport.

 

Liste over forbudte våben

Følgende våben og våbentyper er forbudte på J-Popcons conområde:

  • Metalvåben; herunder, men ikke begrænset til:

    • Sværd, knive, køller, kastestjerne, osv.

      • Metalrustninger skal bringes til kontrollør ved ankomst.

      • Reenactment-våben kan godkendes ved tjek fra Våbentjek.

  • Projektilvåben; herunder, men ikke begrænset til:

    • Airsoft guns, hardball-pistoler, fungerende replika af skydevåben, BB-guns, armbrøster, vandpistoler, osv.

      • Våben, man mener, der er ukampdygtige, dvs. at de ikke kan skyde eller på nogen anden måde affyre et projektil, skal bringes til kontrol. Det skal siges, at kan det affyre, vil våbnet blive konfiskeret og først blive udleveret efter connen!

  • Kemisk baserede våben eller sprængstoffer; herunder men ikke begrænset til:

    • Fyrværkeri, røgbomber, stinkbomber, osv.

  • Elektrisk drevet værktøj; herunder, men ikke begrænset til:

    • Motorsave, elværktøj, osv.

  • Genstande af en sådan art, at de kan anvendes som våben:

    • Hårde stave (f.eks. stave af hårdt træ), baseballbats, paraplyer, som ligner sværd, osv.

  • Selvflyvende genstande; herunder, men ikke begrænset til:

    • Heliumballoner, droner osv.

 

Skriv endelig til os, hvis I er i tvivl. ^^

Kontaktmail: vaabenkontrol@j-popcon.dk

Skriv dit emne og send også gerne nogle billeder!