J.Hart Design, USA

J-Popcon 2015 - Gæsteprofil

Navn: Joshua Hart
Nationalitet: USA
Profession: Modedesigner
Klik for J.Hart på Facebook

 

Hvornår og hvordan hørte du første gang om anime og manga?

 

Som barn voksede jeg op med Pokémon, Sailor Moon og Dragon Ball Z. Anime har på den måde altid været en integreret del af min lørdag morgen med tegneserier. Disse serier var med til at forme min barndom gennem underholdning og humor.

Den dag i dag har de stadig en særlig plads i mit hjerte. Gennem min gymnasietid arbejdede jeg på et bibliotek, hvor jeg altid følte mig tiltrukket af den farverige manga sektion, I starten var det altid illustrationerne som fangede min opmærksomhed.

Hvilken anime/manga har gjort størst indtryk på dig?

 

Paradise Kiss er uden tvivl min favorit manga/anime. Jeg har endnu ikke læst eller set noget andet værk, som påvirkede mig lige så kraftigt på et personligt niveau. Jeg læste denne serie da jeg gik på universitetet, et kritiske stadie for min professionelle karriere.

At se og føle med karakterernes personudvikling gennem mangaen gav mig styrke, vilje og selvtillid til at skifte retning og læse til modedesigner. Mangaens hyper-realistiske handlingsforløb med fokus på fire mode studerende og deres model er rørende, bittersød og optimistisk.

Hvad betyder cosplay for dig og hvordan kom du i gang med at cosplaye?

 

Personligt er cosplay for mig den ultimative form for krativitet, selv-udtrykkelse, scenekunst. Det er en visuel og mental metode til at kunne portrættere og fremvise din kærlighed til en serie eller karakter. Det er en hobby, der tillader mig at hengive mig selv til processen af at kreere noget, der giver en følelse af personlig success og som bringer mig tættere på karakterer jeg elsker.

Gennem cosplay har jeg lært sy couture, lave korsetter, udnytte vlieseline, lave mønstre, drapere og meget mere. Det tvang mig til at søge efter svar, eksperimentere og lege med forskellige materialer. Ultimativt har det indirekte medvirket til den hurtige fremgang i mode industrien jeg har haft.

Jeg begyndte at cosplaye da jeg var 15 år. Mange af mine venner i teatermiljøet deltog i Otakon i Baltimore, og jeg blev spurgt om jeg ville med. Jeg anede intet om conventions, men fik fortalt at alle klædte sig ud som deres favoritkarakterer. Jeg har altid elsket renæssance festivaller og halloween og elsker at klæde mig ud.

Jeg var så spændt! Jeg cosplayede Cloud Strife fra Final Fantasy VII: Advent Children sammen med mine venner, der ligeledes cosplayede derfra. Jeg lærte mig selv hvordan man strikker for at kunne lave det kostume. Herefter tog jeg initiativet til at dedikere al min firitid til denne nyfundne "hobby".
 

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse med cosplay?

 

Min mest mindeværdige cosplayoplevelse må have været Otakon 2009 hvor jeg debuterede med Trinity Blood. Jeg har altid elsket Thores's illustrationer og denne projekt var langt over mit niveau. Det tvang mig til at yde mit absolut bedste og hev og strakte i min kreativitet og viden. Jeg lærte så mange nye teknikke i løbet af de 9 måneders non-stop arbejde.

Mens jeg stod i kø for at blive bedømt til deres Hall Costume Contest for min Esther, Catharina og Dietrich cosplays, blev jeg overvældet af følelser og jeg kunne mærke en bølge af stolthed bruse op. Disse kostumer, der føltes uoverkommelige, blev forvandlet til smukke klæder; et hyldest til min favoritkunster og serie. Jeg ser kærligt tilbage på den tid.

 

Hvilket kostume er din største drøm at lave?

 

Jeg har så mange kostumer på min ønskeliste, men ét kostume har været på listen i mange år. Jeg vil utroligt gerne lave Esther Blanchet's Pearl & Rose Queen kjole fra Trinity Blood. På grund af omfanget og det store arbejde der ville være med perler, er jeg aldrig gået i gang med den kjole. En dag, forhåbentlig i den nære fremtid, går jeg i gang med denne udfordring.

 

Er der specifikke cosplayere rundt om i verden du ser op til?

 

Jeg elsker at følge andre cosplayere, specielt de som har færdigheder eller talenter som jeg beundrer eller ønsker at lære. Kamui Cosplay, Garnet Runestar, Chubear Cosplay, Henchmen Props and Cosplay og Astarohime Koyu er alle vidunderlige med deres håndværk. Det er svært at lave en liste over alle dem som jeg personligt beundrer, men disse vidunderlige kvinder og mænd er garanteret til at være en inspiration og motivation for andre!