Hvis du er dygtig til at tegne de japanske stilarter fra manga og anime, er J-Popcons Artist Alley stedet at vise dine værker frem.
Der afholdes konkurrencer og uddeles præmier til de bedste tegninger, illustrationer og håndværk.
I Artist Alley har du mulighed for at møde danske og internationale kunstnere, hvoraf de fleste sælger deres medbragte tegninger, mangaer, smykker, tilbehør og malerier.
Andre spændende japanske hobbyer er også velkomne!
Her er billeder fra J-Popcons Artist Alley 2014.
Deltagerne i Artist Alley har adgang fra kl. 14:00 om fredagen til opsætning.
Fredag kan de desuden hente deres Artist Alleys badges fra kl.12:00.
De skal henvende sig i Receptionen ved den skranke, der hedder "VIP check-in", for at få udleveret badge/navneskilt.
Det er også vigtigt, at kunstnerne melder deres ankomst ved Staff-bordet nede i selve Artist Alley-salen, når de ankommer.
Hvis du har spørgsmål, kan du læse vores FAQ, som indeholder praktiske informationer vedr. Artist Alley, eller sende en e-mail direkte til artistalley@j-popcon.dk.