Kimberley van den Hurk, Holland

Kimberley van den Hurk (1)

Som solorepræsentant for Holland til European Cosplay Gathering 2011 finalen var Kimberly en af de første cosplayere til repræsentere hendes land på den internationale cosplayscene. Kimberly er ligeledes meget aktiv i det lokale animemiljø og generelt erfaren cosplayer. Hun er derfor også til at finde til hollandske conventions, hvor hun er med til at afholde paneler og workshops.

Biografi

Navn: Kimberley van den Hurk

Nationalitet: Hollandsk

Uddannelse / erhverv:

Jeg har studeret mode og design (så kort sagt kunne jeg kalde mig selv kjolemager eller skrædder). herefter begyndte jeg at arbejde i en stofbutik imens jeg prøver at starte mit eget tøjmærke.

Hvornår og hvordan hørte du første gang om anime og manga?

Det må være på grund af Dragonball Z. Da jeg så serien blev jeg faktisk nysgerrig efter mere viden, så jeg fandt en masse information og japanske tegnefilm (anime) og blev meget interesseret i den japanske kultur. Jeg var nok omkring 14 år gammel på det tidspunkt. Så det er... for lang tid siden xD.

Hvilken anime/manga har gjort det største indtryk på dig?

Haha, det er nok Dragonball Z fordi den fik mig til at søge efter mere. Serien fik mig endda interesseret i at tegne og den slags, fik mig til at købe samlekort og startede min interesse for japanske kultur.

Efter den serie, var det spillet Dead or Alive (DOA), der fik mig til at tænke "gaaah, hendes outfit er så sejt!! Jeg vil være Kasumi for en dag", så da jeg startede på designskole og opdagede Animecon og cosplay... begyndte det virkelig at gå ud over min økonomi haha xD.

Hvad betyder cosplay for dig?

Cosplay er ikke bare en hobby, men også min passion. Det er min læringsproces og med cosplay kan jeg på en eller anden måde udfordre mig selv til at prøve nye ting, som at tegne mine egne mønstre, bruge rigtigt læder, bestemte teknikker, træ, ler, plastik og skum. Cosplay lærte mig endda at lægge make-up. Det har en positiv effekt på min dagligdag, både når det kommer til ting som make-up, men også fordi det har lært mig at turde sige 'nej' som de personer jeg cosplayer.

Alle aspekter af at begynde, lave, og bære et kostume har bragt deres egne øjeblikke med glæde og sorg. Jeg tror det er den slags øjeblikke, hvor du kan lære en masse om dig selv.

Hvilket kostume har været det sjoveste og mest udfordrende at lave?

Mest udfordrednde var dels Bayonetta og dels Oruha. Bayonetta på grund af hendes bodysuit, paryk og pistoler, der kunne sættes fast på hendes støvler, og Oruha på grund af vingerne (det var mine første vinger nogensinde xD) og fordi jeg skulle lave en mikrofon af træ, som faktisk ser ret godt ud, af et forsøg med træ at være.

Hvilket kostume vil du allerhelst lave?

Demon Hunter fra Diablo 3. Jeg er i gang med det... men det kræver virkelig mange nye teknikker der skræmmer mig lidt xD.

http://megumii.com/

Kimberley van den Hurk (2)