Dudus Arrrt, Ungarn

Billede af Cleanpig's Hideout

Nationalitet: Ungarn
Beskæftigelse: Kundeservice, event organiser
Har cosplayet i 16 år.

Website:

Facebook
Twitter
Instagram

Hvor mange år har du cosplayet?

Jeg begyndte i 2006, så i år bliver mit 16. år, selvom jeg lavede mit første kostume selv i 2010. Vi taler ikke om de første fire år, du ved, jeg var ung, og ... I kender resten. :D

Hvad er cosplay for dig, og hvordan begyndte du på det?

Jeg har altid haft en kreativ side, siden jeg var barn, og jeg har altid klædt mig ud, så da jeg først stødte på cosplay til et event, vidste jeg, at det ville være perfekt for mig. Cosplay er meget vigtig for mig til at undslippe hverdagen og have det sjovt med at eksperimentere med materialer og teknikker, også at gøre mine elskede karakterer til virkelighed. Ethvert kostume, prop, karakter er en udfordring, og jeg er meget detaljeorienteret, så jeg går altid efter at genskabe karakteren, som de er.

Hvad er din mest mindeværdige cosplayoplevelse?

Siden Ungarn ikke deltager i mange internationale cosplaykonkurrencer, er særlig EuroCosplay 2015 et kært minde for mig, hvor jeg formåede at repræsentere mit land godt, og jeg mødte gode venner, som stadig er ved min side.

Også da Dean DeBlois, instruktøren af Sådan Træner Du Din Drage-filmene, tweetede om og komplimenterede mit Havblik den Vældige-kostume ... det var slet ikke til at forstå og helt fantastisk. (Jeg prøver at se cool ud, men jeg bevsimede faktisk næsten. :D)

Har du været i Danmark/til J-Popcon før, og hvad ser du mest frem til?

Dette bliver min tredje gang i Danmark og min første gang til J-Popcon, som har været på min convention bucket list, særligt på grund af konkurrencens kvalitet, så jeg er virkelig taknemmelig for muligheden. Det er altid en fryd at se danske cosplayere konkurrere, fordi det aldrig stopper med at imponere mig, jeg skal blive ved med at lære, jeg holder øje med jer!