Chech Cosplay, Schweiz

(Cosplay) Navn: Chech

Nationalitet: Schweiz

Beskæftigelse: Kriminolog og socialrådgiver i et fængsel

Website:

Facebook: Chech Cosplay (https://www.facebook.com/ChechDan/)

Instagram: chech_cosplay

 

Hvor mange år har du cosplayet?

Jeg startede i 2010, så jeg har lavet cosplays i ni år. Jeg begyndte at deltage i konkurrencer i 2011.


Hvad er cosplay for dig, og hvordan startede du med det?

Jeg begyndte at interessere mig for cosplay ved at tage til Polymanga, en af de største conventions i Schweiz, og se min første cosplaykonkurrence. Fra det øjeblik vidste jeg, at jeg ville prøve denne hobby, og jeg besluttede mig for at deltage næste år med hjælp fra min bedstemor i forhold til kostumeprocessen. Siden da har jeg lagt mere og mere tid i denne hobby, og jeg fortryder det virkelig ikke! For mig repræsenterer cosplay en måde at udtrykke min indre kunstner, men også en måde at øge min selvtillid i mine evner, at udfordre mig selv og udvikle mig for hvert nyt projekt jeg bringer til live. Det repræsenterer også venskab, eftersom jeg har fået en masse rigtig gode venner både i Schweiz og internationalt ved at deltage i forskellige konkurrencer.

 

Hvad er din mest mindeværdige cosplayoplevelse?

Jeg har fået en masse oplevelser gennem cosplay, så det er svært at vælge, men jeg vil sige, at den mest mindeværdige var at deltage i World Cosplay Summit i 2017. Det var en meget vanskelig proces at blive valgt til at repræsentere Schweiz i Japan, og det var et af mine mål, da jeg begyndte at cosplaye. Så jeg var virkelig stolt over at være der, og oplevelsen i Japan var bare fantastisk. Jeg mødte en masse fantastiske mennesker og fik muligheden for at optræde med alle disse talentfulde mennesker i en meget speciel atmosfære. Det var en utrolig uge med forskellige eventyr, og jeg vil anbefale enhver cosplayer at prøve denne oplevelse, hvis de har muligheden for det!


Har du været i Danmark/hos J-Popcon før, og hvad ser du frem til mest?

 

Jeg har været i Danmark en gang før, omkring 2009-2010. Jeg besøgte København i en uge med nogle venner. Eftersom det var før, at jeg begyndte at cosplaye, har jeg aldrig været til et cosplayrelateret event i Danmark, så det vil være min første gang hos J-Popcon! Jeg kan ikke vente med at opdage dette event og mest af alt møde de danske cosplayere og se deres optrædener på scenen!