China Cosplay Super Show

Cosplay er en sammentrækning af de to engelske ord costume og play og bærer i Asien betydningen af brugen af kostume, tilbehør, rekvisitter og make-up til at genskabe og genopføre karakterer fra en hvilken som helst given tegneserie/manga, spil og animation med absolut nøjagtighed. De, som tager del i cosplay er generelt kaldt cosplayere.

 

Over det sidste årti har man kunne vidne en enorm vækst i antallet af aktive cosplay entusiaster på verdensplan. Dette ikke mindst i Kina, hvor der i dag findes flere end 10 millioner engagerede individer. Sagt med andre ord er hver tiende gymnasieelev i Kina interesseret i cosplay.

 

China Cosplay Super Show (CCSS) er en af hovedaktiviteterne under det det kinesiske event China International Cartoon & Animation Festival (CICAF), Kinas største festival og handelsmesse inden for tegnefilms- og animationsindustrien.

 

CICAF finder sted i Hangzhou (ca. 2 timer fra Shanghai) og tiltrækker flere end 2 millioner unikke besøgende samt danner grundlag for kommerciel handel og forretningsaftaler mellem parter lige fra japanske selskaber til Hollywood for en samlet værdi af over 9 milliarder kroner.

 

Den nationale cosplay konkurrence afholdt under CICAF er sagt værende det største konkurrencemæssige cosplay mesterskab i Kina. Hele 37.000 cosplayere fra overalt i Kina deltog sidste år i konkurrencen. For at sætte dette i perspektiv ville det herhjemme svare til en konkurrence hvor samtlige indbyggere, uanset alder, i en by på størrelse med Køge, Fredericia eller Viborg deltog!

 

For at tilrettekomme en konkurrence af denne størrelse afholdes der kvalifikationsrunder i over 20 byer fordelt rundt om i Kina, bl.a. Beijing, Shanghai, Tianjing, Chongqing, Chengdu, Changchun, Shenyang, Zhengzhou, Tianlian, Wuhan, Haikou, Changjiang, Guangzhou, Nanking, Hangzhou, Jiaxi, Taizhou, m.fl.

 

Ye Ming, Hangzhous viceborgmester og grundlægger af CCSS, har formået at gøre cosplay til en anerkendt sportsgren i Kina. CCSS er grundlagt og støttet af det officielle myndigheder i Kina, og derved anerkendt af indflydelsesrige parter inden for tegnefilms- og animationsindustrien både i og uden for Kinas grænser.

 

CCSS indeholder en international kategori, afholdt separat fra den nationale konkurrence. I denne internationale konkurrence vil hold fra inviterede lande og det vindende hold fra den nationale konkurrence deltage. Danmark blev, som det første ikke-asiatiske land, inviteret til at deltage i denne storslåede konkurrence i 2013.

 

Fra 2014 er udtagelsen til CCSS via J-popcon udvidet og er således nu en skandinavisk udtagelsesrunde, hvor det er muligt for cosplayere fra alle skandinaviske lande (Danmark, Sverige & Norge) at stille op.

 

Opfattelsen af hvad cosplay er, er forskellig afhængig af hvem og hvor du spørger. I Kina er det ikke ualmindeligt at se cosplayere danner grupper af op mod 100 personer, hvor alle bidrager til konstruktionen af kostumer og rekvisitter mens kun en lille håndfuld af gruppens medlemmer tager del i konkurrencen på scenen.

 

I Kina foretrækkes der uovertruffen præcision og nøjagtighed i henhold til den karakter der cosplayes (optræden, bevægelse, posering, udseende, makeup, kostumets bevægelser, tro mod originale plot, osv.) samt en sketch der er tro mod originalen langt højere end spændende og livlig optræden.

 

Det ses ligeledes heller ikke som noget krav eller nogen forventning at man som cosplayer personligt har konstrueret hele ens kostume, rekvisitter, tilbehør m.fl. ene og selv men de som formår at gøre dette og samtidig optræde fremragende bliver set på med allerhøjeste respekt.

 

FAQ

Hvad er CICAF?

CICAF står for China International Cartoon and Animation Festival. Det er årligt event i Hangzhou, Kina, med mere end to millioner besøgende.

 

Hvad er CCSS?

CCSS står for China Cosplay Super Show. Det er et internationalt cosplayevent der bliver afholdt under CICAF.

 

Hvem deltager i CCSS?

  • Danmark
  • Kina
  • Japan
  • Thailand
  • Korea
  • USA
  • Hong Kong
  • Holland

 

    Hvor og hvornår foregår den skandinaviske kvalifikationsrunde til CCSS?

    Den skandinaviske kvalikationsrunde (Danmark, Sverige & Norge) er tidligere blevet afholdt til den årlige danske festival for japansk populærkultur, J-Popcon. J-Popcon ligger i midten af København. Det specifikke tidspunkt varierer fra år til år, afhængigt af programmet for festivalen. I 2016 var kvalifikationsrunden flyttet til at blive afholdt under Copenhagen Comic Con, som fandt sted i september. Det var stadig J-Popcon som stod for showet under Comic Con og dermed kvalifikationsrunden.

    Fra 2014 er kvalifikationsrunden udvidet til at dække skandinavien. Alle skandinaviske cosplayere har nu chancen for at deltage og blive udtaget som vindere af den skandinaviske kvalifikationrunde!

     

    Hvornår finder finalen afsted?

    Finalen for CCSS finder sted i slutningen af april til starten af maj måned. Det fulde program strækker sig over en lille uges tid.


    Hvordan adskiller CCSS fra de andre kategorier?

    Det der adskiller CCSS-kvalifikationen fra de andre kategorier i DCC er hvilke kvaliteter, der vil blive fokuseret på. Et stort og fancy kostume, masser af effekter og bling er ikke det, der giver maximum point her. Det er faktisk slet ikke et krav, at du selv har konstrueret dit kostume til denne kategori! CCSS sætter fokus på præcis, detaljeret og troværdig gengivelse af karakterer og kostumer, ikke blot i optræden, men også i designet af kostumet og i makeup.

     

    Hvem har tidligere repræsenteret Danmark?

    2017 Miyuki Ishizaki & Hong-Hanh Phan

    2015 Mie Roesgaard & Kami Renee

    2014 Lea Olsen & Josefine Hansen

    2013 Lea Olsen & Sabine Larsen (Vindere af CCSS 2013)

     

    Hvor kan jeg finde mere information om CCSS?

    Den engelske udgave af CICAFs hjemmeside er desværre mangelfuld i skrivende stund, men for alle der er i stand til at læse kinesisk eller brave nok til at stole på google translate (eller andre lign. værktøjer) kan finde store mængder af information på deres kinesiske hjemmeside.

    Officielt website:http://www.cicaf.com

     

    Jeg har yderligere spørgsmål om kvalifikationsrunden. Hvad skal jeg gøre?

    Spørgsmål om CCSS og kvalifikationsrunden skal rettes til cosplay@j-popcon.dk med CCSS som det første ord i emnefeltet.