9. April 2017

Reserver plads til DCC om lørdagen

Hvert år afholdes Danish Cosplay Championship under J-Popcon. Den stadig større interesse for showet, og dermed for at få de bedste pladser, har skabt en helt utrolig kø flere timer før showet.

I år har vi for det første fået udvidet antallet af stole, så der forhåbentlig kan blive en plads til alle.
Derudover tilbyder vi i år også muligheden for at reservere en bestemt plads til showet for det fantastisk beløb af hele 10,-
Dermed er du sikret en plads ved showet, og du ved præcist hvilken en, så du ikke skal spilde tid i kø, men kan nyde resten af J-Popcon helt op til showet! Måske endda nå at nyde en af vores madboder inden, så du ikke skal sidde hele showet med en rumlende mave ;)

Så skynd dig ind og find din "DCC Bestillingskode" www.j-popcon.dk/da/mypage/ og den giver adgang til at reservere 1 plads til DCC showet om lørdagen til J-Popcon. Derinde finder du også link til bestillingssiden. Hvis du gerne vil sidde sammen med en eller flere veninder, skal I sørge for at bestille hver især på samme tid, mens I holder øje med hvilke pladser I hver især vælger.

HUSK at du skal have købt et J-popkai medlemskab her på vores hjemmeside for at kunne komme ind til J-Popcon og Danish Cosplay Championship. Dette er bare en pladsbillet til showet - ikke adgang til selve showet eller resten af J-popcon.

Hvis du har nogen problemer relateret til booking systemet/tilmelding bedes skrive direkte til tilmelding@j-popcon.dk