MieRose, Danmark/Sverige

MieRose

Billede af: Charles Cosplay Photo

Nationalitet: Dansk/japansk (og nu svensk også)
Pronominer: Hun/hende
Beskæftigelse: Grafisk design-studerende 
Har cosplayet i 17 år.

Websites:

Website
Facebook
Twitter
Instagram

Hvor mange år har du cosplayet?

17 år!

Hvad er cosplay for dig, og hvordan begyndte du på det?

For mig er cosplay et frirum til at være lige så kreativ, som du vil. Du kan følge strikse regler til en konkurrence eller smide al forsigtighed ud af vinduet og bare gøre det, der gør dig glad. Det er en fantastisk hobby, der forbinder så mange mennesker.

Jeg begyndte i 2006, da min bedste ven i skolen skulle til et "Japan-event" i Valby, og hun vidste, at jeg kunne lide Japan, so hun spurgte mig, om jeg ville med. Jeg sagde ja, og så nævnte hun, siden hun havde været der året før, at man skulle have et kostume på for at være sej, så det var min første J-Popcon og cosplayoplevelse, og jeg har elsket det lige siden!

 

 Billede af: Agnes T

Hvad er din mest mindeværdige cosplayoplevelse?

At kvalificere mig til at være Team Sverige 2019 til WCS med min nu-kone. Det var en fantastisk tur, og jeg fik mulighed for at danne livslange venskaber der - og at fri til mit livs kærlighed efter eventet, så det var rimelig magisk. :)

Har du været i Danmark/til J-Popcon før, og hvad ser du mest frem til?

Ja, det har jeg! Jeg har været med næsten hvert år siden 2006, og det er sådan en fantastisk convention. Jeg glæder mig altid til at se Artist Alley og selvfølgelig det fantastiske cosplayshow. Det blæser mig bagover hver gang og giver mig så meget inspiration. Jeg kan slet ikke vente med at se, hvad der kommer til at ske i år!


Billede af: Lovi J Photography