One Piece Music Symphony

9. Marts 2015

Torsdag 28. maj 2015 kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Symfomagica
 

AARHUS SYMFONIORKESTER
Jean Thorel, dirigent
Jonas Rasmussen, sangsolist

Skandinaviens og Danmarks premiere. Et fantastisk multimedie video og musik show, der præsenterer de bedste uddrag fra ONE PIECE TV-serierne og film.
 

En storslået video og symfonisk musik koncertoplevelse baseret på en af Japans mest berømte manga-tegneserier fra bøger, TV og film, ONE PIECE, kommer til Aarhus til maj 2015.

Ved koncerten præsenteres højdepunkter af musikken fra tv-serien og filmene, og der vises billeder fra ONE PIECE på storskærm over orkestret.

Oplev eller genoplev de største øjeblikke fra Luffy og hans besætnings vilde eventyr gennem en LIVE musik og multimedie-koncert med animationer på storskærm over scenen, hvor Aarhus Symfoniorkester sidder og spiller.

Musikken er af komponisten Kohei Tanaka, og symfoniorkestret dirigeres af franske Jean Thorel, og koncerten vil byde på et herligt, spændende uddrag af de mest populære temasange fra ONE PIECE ved en aften med action, bevægelse, spænding, latter og tårer.
 

Denne enestående begivenhed med en fantastisk blanding, og særlig duft af japansk kultur, er ikke kun for trofaste fans af ONE PIECE, men også for klassiske musikelskere som vil prøve noget nyt og uforglemmeligt, eller for familier, der trænger til en hyggelig og måske anderledes aften ude sammen.
 

Med ONE PIECE Music Symphony får publikum muligheden for at lade sig suge ind i de bedste øjeblikke fra ONE PIECE-universet. Projekteret på en storskærm og akkompagneret af live symfonisk musik, som er skrevet specielt til serien og filmene, lover vi en stor audiovisuel oplevelse af lyd og billeder.

Alle hændelserne, spændingen og de bevægende øjeblikke bliver perfekt matchet af det store orkesters enestående evne til at formidle følelser i alle afskygninger til publikum, så det bliver en samlet oplevelse af billeder og enestående flot koncertsalslyd.
 

© Eiichiro Oda/Shueisha, Toei Animation

 

Priser Løssalg: Kat. A/B 210; Kat. C 150 (inkl. gebyr). Koncerten er i salg online på billetlugen.dk, Aarhussymfoni.dk samt Musikhusetaarhus.dk og i Musikhusets Billetsalg.

 

Oprettet af Per Sørensen