Til J-Popcon 2023 vender denne klassiske konkurrence atter tilbage. Tilmeldingen åbner den 10. oktober, og sidste dag for tilmelding og indsendelse af materiale er den 15. december kl. 12:00. Vi glæder os til at se alle jeres fantastiske videoredigeringsevner og bud på den absolut bedste AMV 2023!
AMV regler:
Generelt:
1. Alle med en gyldig billet kan deltage.
2. Du må sende op til to AMV'er ind.
3. Kun ti AMV’er bliver udvalgt af dommerpanelet til fremvisning under J-Popcon.
4. Der vil være to priser som er følgende:
• Dommernes valg (et dommerpanel på tre personer vælger den bedste AMV).
• Publikums valg (den bedste AMV udvalgt af publikum).
5. Deadline for aflevering udmeldes snarest.
6. Tilmeldingssystemet til konkurrencen udmeldes også snarest.
Regler:
1. Din AMV må indeholde klip fra alt, altså ikke kun anime.
2. Ingen form for 18+-materiale i videoerne er tilladt. Hvis der skulle være tvivl om indholdet, så spørg gerne.
3. Minimum længde er 1 minut.
4. Maximum længde er 4 minutter.
5. Du må ikke bruge optagelser med fan- eller kommercielle tekster. Dette gælder også undertekster og vandmærker. Dog kan du tilføje dine egne undertekster, hvor det er relevant.
6. Din AMV skal enten være mpeg2 i formaterne .mpg eller .mpeg, eller mpeg4, kodet med h264-codex i .mkv eller .mp4.
7. Maximum størrelse på filen er 200 mb.
8. Vi vil kun modtage selve AMV'en, ikke nogen intro i starten eller credits til sidst.
9. Du skal sende AMV'en ind til os igennem selvbetjening.
10. J-Popcon forbeholder sig retten til at ændre reglerne eller afvise indsendt materiale, hvis vi ser det nødvendigt.
11. Eventuelle spørgsmål skal sendes til amv@j-popcon.dk
Hvordan sender jeg min video ind?
Under din profil her på siden kan du tilmelde dig konkurrencen og uploade din AMV på samme tid. Vi modtager kun AMV'er der er indsendt via vores system.
Kan jeg ikke få lov til at sende en video ind der fylder bare lidt mere end 200 mb?
Nej. Vores system kan kun klare 200 Mb.
Hvad filformat skal min AMV være i?
.mpg, .mpeg, .mp4 eller .mkv.
Hvor mange AMV'er må jeg sende ind?
To stk.
Må jeg bruge klip fra spil?
Nej.
Jeg er ikke i finalen, vil min AMV stadig blive vist under J-Popcon?
Vi har kun mulighed for at vise de ti finalister.
Hvis jeg spørger, vil I så sende de AMV'er, der er blevet vist til J-Popcon, til mig over mail?
Nej. Der er lovgivning imod at distribuere anime og musik uden tilladelse. Desuden er der ikke tid til at gøre det. Dog plejer AMV-skabere at dele deres AMV'er på YouTube eller animemusicvideos.org.
Må jeg bruge materiale fra Adventure Time?
Ja, det må du godt.
Jeg har uploadet min AMV og har ikke hørt fra jer siden, hvad gør jeg?
Vi tjekker hyppigt, om der er sendt nye AMV'er ind til os. Der kan gå lidt tid, men hvis der går mere end to uger, så send en mail til amv@j-popcon.dk og spørg.
Jeg kan ikke komme til J-Popcon men vil gerne deltage, er det muligt?
Nej. Vi vil gerne kunne aflevere præmien under J-Popcon, hvis du vinder.
Hvornår vil vi få af vide om vi er kommet i finalen?
Hurtigst muligt. Men senest 1 uge før J-Popcon.
AMV-konkurrencen ligger samtidig med andre events, jeg gerne vil deltage i. Er der mulighed for at se AMV'erne senere og stemme?
Nej, desværre ikke. Afstemningen sker direkte i forbindelse med konkurrencen.
Hvornår er sidste frist for at sende min AMV ind?
I år er deadlinen sat til den 15. december 2022 kl. 12:00.