En drejebog er en guide til, hvordan en film eller et teaterstykke skal udføres i samarbejde med et manuskript. I vores tilfælde et cosplay act. Cosplaydrejebogen tager udgangspunkt i lyd, lys og replikker i actet.
Indholdet i drejebogen er derfor en nøje beskrivelse af actet, så vi på forhånd får at vide, hvad vi vil se og høre i det færdige produkt.
Vi har i år valgt at lave en universel drejebogsguide for at gøre arbejdet lettere for jer og for os. Denne skabelon vil guide jer igennem det at lave en drejebog, men er der samtidig også for at undgå misforståelser.
Tag jer god tid til at læse guiden igennem. En god drejebog kan højst sandsynligt resultere i et godt act og god kommunikation mellem cosplayerne, lyd/lys teknikerne og arrangørerne.
God fornøjelse.
Formålet med en drejebog er følgende:
J-Popcons teknikgruppe skal bestille teknisk udstyr til sceneshow i god tid inden connen, og hvis jeres ønsker skal kunne efterkommes, er det vigtigt, at vi modtager oplysningerne inden da. Desuden er der megen teknisk forberedelse omkring selve jeres act, og hvis musik og drejebog først afleveres på connen, bliver vi fra teknisk side nødt til at køre actet uden forudgående prøve.
Længden af actet afhænger af, hvilken konkurrence og eventuel kvalifikation man deltager i. Du/I bedes derfor læse reglerne for den pågældende konkurrence grundigt igennem, så tidsbegrænsningen ikke bliver overskredet, da dette kan (og højst sandsynligt vil) medføre diskvalifikation.
På skabelonen vil du/I kunne se, at der er indsat sekunder. Dette vil hjælpe når/hvis du/I vil bruge forskellige lys effekter. Se eksemplerne A og B nedenfor.
Lyseffekter kan give en bestemt stemning alt afhængigt af hvad man søger. Om det skal være lys fokus på en bestemt del af scenen eller om hele scenen skal blinke som tordenvejr er helt op til jer. Så for at være sikre på hvor lys effekterne skal være til jeres act har vi derfor lavet et skema på hvad de forskellige effekter hedder:
Slukket: ingen lys på scenen
Afdæmpet: blidt lys på scenen
Normalt: Normal belysning
Skarpt: kraftigt lys på scenen
Flash: blinkende lys
All around: Alt lys tændt på scenen
Spotlight: fokus på en person (vedkommende skal stå stille under denne effekt)
I langt de fleste cosplay acts er der replikker. Replikker er hvad man siger som er med i actet. Enten til sig selv, en anden, en gruppe, til publikum, fortæller osv. Hvis I har replikker/dialog/monolog med ønsker vi at I indsætter det.
I dette afsnit kan alt ekstra skrives ned. F.eks. ting I skal bruge herunder stole, borde og lign.
Husk at forskellen på props og kulisser er:
Props: Ting, som hører sammen med jeres cosplay, f.eks. et sværd eller en bamse. (se regler for props under regelsættet, hvis du/I er i tvivl).
Kulisse: En kulisse er en genstand, hvis formål er at være en baggrundsdekoration, dvs. en genstand, som ikke løftes op eller bæres rundt på under optræden. Herunder en skærm, en stol, et bord o.s.v. Alt der kan stå af sig selv, er en kulisse. (se regler for kulisser under regelsættet, hvis du/I er i tvivl).
Hvis du stadig føler dig i tvivl så tøv ikke med at kontakte os på vores mail adresse cosplay@j-popcon.dk.
Send gerne billede af tingene ved tvivl + spørgsmål.
0:00
Actors offstage. Afventer musik start før vi går på scenen.
LYS: normalt.
Bøje: Hej Kaj
Kaj: Halløj Bøje
0:20
LYS: dæmpet
Bøje: Det ser ud som om det trækker op til torden, Kaj:
Kaj: Arh, det kan jeg ikke døje, Bøje
0:34
LYS: Tordenglimt
Bøje: Uh, sig det skal gå sin vej, Kaj
0:44
LYS: Glimtende lys, skiftende til rød "brand"
Kaj: Av, vi stødte vidst ind i noget, Bøje. Jeg tror vi synker...
0:49
PROP: redningskrans kastes ind på scene
Bøje: Blub blub
0:53
LYS: blåligt, fade til sort.
Act slut
0:00
Actors onstage. Props skal være placeret på scene.
LYS: fades op til dæmpet, blålig belysning når musik starter.
Bøje: Hej Kaj
Kaj: Halløj Bøje
0:20
LYS: Tordenglimt
Bøje: Det ser ud som om det trækker op til torden, Kaj
Kaj: Arh, det kan jeg ikke døje, Bøje
0:34
LYS: Tordenglimt
Bøje: Uh, sig det skal gå sin vej, Kaj
0:44
LYS: spot glider frem og tilbage over scene og ender på Kaj
Kaj: Det er vist søredningstjenesten, Bøje
0:49
PROP: redningskrans kastes ind på scene og rammer Bøje i hovedet
Bøje: Blub blub
0:53
LYS: blåligt, fade til sort.
Act slut