Super Mario Maker

10. September 2015

Super Mario "gør-det-selv" spillet er næste skridt i udviklingen af Super Mario Bros. til Wii U. Super Mario Maker lader fantasien for seriens fans få frit løb ved at kunne skabe deres helt egne Super Mario-baner.
 

For første gang, kan venner more sig med at spille baner, som de har skabt til hinanden. Spillet indeholder værktøjer med ikoniske Mario-fjender, genstande og miljøer til fri afbenyttelse, så fans kan skabe og dele deres kreationer online samt spille og vurdere et næsten uendeligt antal baner konstrueret af andre spillere verden over.
 

Ud over at spillet udkommer som Super Mario Maker Standard Edition indeholdende spillet og en flot, inspirerende kunstbog samt som download via Nintendo eShop, lanceres også følgende udgaver:

- Super Mario Maker Wii U Premium Pack: sort Wii U Premium-konsol, fysisk eksemplar af Super Mario Maker, flot kunstbog og en Classic Colours Mario amiibo fra Mario 30th Anniversary Collection.

- Super Mario Maker Limited Edition Pack: fysisk eksemplar af Super Mario Maker, flot kunstbog og en Classic Colours Mario amiibo fra Mario 30th Anniversary Collection.

- Classic Colours Mario amiibo fra Mario 30th Anniversary Collection sælges også separat hos forhandlerne fra den 11. September, mens Modern Colours-varianten lanceres den 23. oktober.
 

Super Mario Maker udkommer lige op til den 13. september, som er 30-års jubilæumsdagen for Super Mario Bros.-serien, hvor tre årtier har passeret siden den japanske release af Super Mario Bros. i 1985 til NES-konsollen.

Super Mario-serien har til dato, globalt set, solgt over 310 millioner eksemplarer.
 

Super Mario Maker udkommer fredag d. 11. september til Wii U – glæd dig til selv at skrive spilreglerne for første gang i 30 år!

Spillet er yderst positivt modtaget af den danske spilpresse. Her er links til danske anmeldelser fra Gamers Lounge, Game Reactor og Eurogamer fra Play:Rights spildatabase. Karaktergennemsnittet er 9,1 ud af 10 point. Spilministeriet holder også det høje gennemsnit i deres anmeldelse på YouTube.

 

Super Mario Maker packshot

Super Mario Maker billede 1

Super Mario Maker billede 2

Oprettet af Per Sørensen