Nedtælling til J-Popcon 2023'S program – 2

19. December 2022

Så er det på torsdag, at vi løfter sløret for 2023's program, så vi kan da lige nå en enkelt afsløring eller to af nogle af de fantastiske events, vi har sørget for til jer i år! Sidst var det fire events, men nu har vi altså hele fem events, I kan læse om – gad vide, hvor mange vi afslører i morgen? 

Men inden du kan læse om disse fem events, har vi endnu en afsløring: Vi får et nyt eventlokale! Vi har tidligere på året annonceret, at Artist Alley rykkede op i det gamle Game Room, mens Game Room rykkede op på 2. sal. Men det efterlader jo en hel fantastisk sal nede i kælderen: Så selvfølgelig skal den bruges til events, events og flere events! Vi er nemlig glade for at introducere, at det gamle Artist Alley bliver til Eventkælderen, hvor I vil kunne opleve alt fra VIPs og Anime Dating Game til K-Pop og Aikido – og meget mere endnu.  Så vi håber, at I vil tage godt imod vores nye eventlokale og besøge alle de spændende ting der, vi har forberedt. 

Og så til de fem events! 

How to Vtube 

Med Merryweather 

Merryweather forklarer vtube-verdenen og alle de forskellige måder, man kan begynde! Der kommer tips til content creation, at opnå et publikum, og hvordan man holder styr på det hele! 

101 Reasons to Hate Wig Styling 

Med Irix Cosplay

Hader du også wig styling? Samme her! Så lad os alle stå sammen i det her panel, som omhandler alle grundene til, at det er den værste del af cosplay! Kan du ikke huske, hvorfor wig styling er det værste på jord? Så er det godt, jeg kan! Så kom og vær med – ingen hjælp, ingen råd, bare rent had til wigs!

Battle Bingo 

Er du klar til en aften med Battle Bingo-lingo og en hyggelig stemning? Så slut dig til en runde af Battle Bingo i Café N' Fun, Maid Caféens aftentiltag! Ud over at have det sjovt er du måske heldig og vinder nogle priser!

Battle Bingo bliver, ligesom almindelig bingo, spillet ved at markere numre på din bingoplade, når de bliver råbt op, men med et ekstra twist af tilføjede regler. Disse regler vil blive forklaret ved hver rundes start.

Sådan får du bingoplader: Du modtager en bingoplade med hver ting, du køber i Café N' Fun, og du kan også købe ekstra bingoplader for 5 kr. hver.

Debate: Craftmanship or Roleplay?

Cosplay er mere end bare et kostume, men hvad betyder "play" præcis for os? Vi dykker ned i dette emne, når vi diskuterer, hvordan og hvorfor character-play er en essentiel del af cosplay.

BNHA Pro Hero Panel 

Nogle af Boku No Hero Academias pro heroes har taget tid ud af deres travle kalender til at redde verden for at komme her og svare på jeres spørgsmål og måske endda tage nogle udfordringer fra publikum, når de nu er i gang. Så kom forberedte til denne time af BNHA!

Hvad så? Er I klar til på torsdag? Har I allerede nogle events, som I ved, at I skal til?