Gophertilmeldingen åbner om en uge

11. Oktober 2022

Så er det endelig blevet tid! Om en uge, tirsdag den 1. november kl. 12.00, åbner gophertilmeldingen endelig! Og hvis du ikke allerede har siddet klar og ventet på denne nyhed, men gerne vil vide mere om, hvad det betyder at være gopher til J-Popcon 2023, så læs videre. 

For at J-Popcon kan køre rundt, har vi som altid brug for et skønt hold af frivillige, og som gopher er du en uundværlig del af det team! Du får lov til at opleve connen bag kulissen, iført din helt egen orange T-shirt, og samtidig hjælper du med at gøre 2023 til den bedste J-Popcon hidtil! 

 

Det, du får ud af at være gopher, er: 

- Fri adgang til hele con-området.

- Gratis overnatning i vores sovesal.

- Gratis frokost lørdag og søndag.

- Årets gopher T-shirt til evigt eje.

Hvad vi forventer af dig:

- At du er fyldt 18 år inden connens start.

- At du kan tage vagter for min. 10 timers sammenlagt hen over weekenden.

- At du er hjælpsom og ansvarlig samt har en positiv indstilling til at gøre J-Popcon til en fantastisk oplevelse for alle.

- At du kan fremvise en ren børneattest, som vi i samarbejde med dig anskaffer.

- At du indbetaler et depositum på 250 kr., som tilbagebetales umiddelbart efter connen.

 

Hvis det lyder som lige noget for dig, og du opfylder alle vores forventninger, så klik på dette link, hvor du vælger, at du gerne vil deltage som gopher så snart, at tilmeldingen åbner. 

 

Vi glæder os til alle ansøgningerne! 

Med venlig hilsen /

Gopher-Teamet

 

Billede af: Helena Klamer