J-Popconline 2020

2. Juli 2020

Kom med, når J-Popcon skyder sit første onlineevent i gang: J-Popconline!

D. 7.-9. august slår vi de virtuelle døre op for et virvar af klassiske events på kryds af forskellige onlineplatforme helt gratis. Vi kan simpelthen ikke have et år helt uden J-Popcon, så hvert event i løbet af denne weekend bliver som en lille del af J-Popcon, som det plejer - bare online.

I kan følge med på vores Facebookside, hvor vi jævnligt deler kommende events til weekenden, så I rigtig kan komme i den rette J-Popcon stemning!

Vi håber på at se jer online!