FINAL FANTASY XIV: Heavensward

21. Oktober 2014

Med over 3.000 fans på deltagerlisten, afslørede Square Enix den kommende udvidelse til Final Fantasy XIV, på den første Fan Festival begivenhed i Las Vegas i denne weekend - forud for den første europæiske FINAL FANTASY XIV FAN festival, som finder sted i London den 25. oktober.
 

FINAL FANTASY XIV: Heavensward, er det næste kapitel i det populære online FINAL FANTASY spil, der udkommer i foråret 2015, og vil markere en ny kurs for spillere med nye byer, herunder bystaten af Ishgard, nye områder, racer, arbejdspladser, øget 'level cap', og meget mere. Samtidig med annonceringen af Heavensward er der også udgivet en teaser trailer.
 

Der kommer mere information om Heavensward i løbet af den kommende europæiske Fan Festival event, som afholdes på Tobacco Dock den 25. oktober i London. Eventen har allerede meldt udsolgt, men fans vil stadig være i stand til at opleve showet via en officiel Livestream.

For dem der kigger med via Livestream, vil der være en udvidet og en standard streaming at vælge imellem. Dem der vælger den udvidede livestream vil være i stand til at se alt indhold fra showet uforkortet og i HD, herunder en åbningspræsentation fra FINAL FANTASY XIV: A Realm Reborn Producer og Director, Naoki Yoshida.

Seere af den udvidede streaming vil også modtage en gratis in-game Moogle påklædning for at fejre begivenheden.
 

FAN FESTIVAL vil fejre alt der har med FINAL FANTASY XIV at gøre, og giver nogle af sine 2,5 million spillere chancen for at møde spillets udviklere, deltage i in-game events, opleve live-underholdning, indsamle eksklusivt arrangement gaver, og meget, meget mere!

 

J-Popcon besøger Festivalen i London, og vi glæder os til at opleve de mange spændende events, gæster, udviklere og ikke mindst stemningen fra de mange fans af FINAL FANTASY. 

FFXIV: Heavensward logo

FFXIV: Heavensward artwork

FFXIV: Heavensward screenshot1

FFXIV: Heavensward screenshot2

 

Oprettet af Per Sørensen