Appleseed Alpha udkommer i Danmark

11. Oktober 2014

Det er sjældent at en kendt anime-serie udgives med danske undertekster, men det er præcis hvad der sker med Appleseed Alpha. Og der er altid plads til noget sci-fi action i et krigshærget dommedagslandskab med kamprobotter og en heltinde med ben i næsen.

 

Appleseed: Alpha, som er lavet af skaberen af Ghost in the Shell og instruktøren af Appleseed, er en intens forløber fra tiden efter 3. verdenskrig. Lejesoldaten Deunan og hendes cyborgpartner Briareos har overlevet krigen og skal nu beskytte to borgere fra den utopiske by Olympus, så de kan være med til at redde menneskehedens sidste håb.

 

Filmen udgives på DVD og Blu-ray den 17. oktober og indeholder et kommentatorlydspor og en række programmer om tilblivelsen af filmen. Der er engelsk tale med danske og nordiske undertekster. Appleseed Alpha er en ren CGI produktion og ikke en håndtegnet anime i den klassiske forstand.

 

Appleseed Alpha er ganske seværdig og teknisk flot, men selvom traileren antyder nonstop action, så holder filmen et adstadigt tempo med enkelte forsøg på en dybere personskildring, tilsat en håndfuld gode actionscener. Filmen er underholdende uden at være et mesterværk, og selvom Ghost in the Shell er nævnt i reklamematerialet, skyder Appleseed Alpha med lidt flere blanke end skarpe kugler; i forhold til sammenligningsgrundlaget.

Appleseed Alpha Blu ray cover

Appleseed Alpha attack pic.

 

Oprettet af Per Sørensen