Strider vender tilbage

20. Februar 2014

- og Striders plasma-våben er større end dit

 

Spilnyhed oprettet af Per Sørensen

 

Den oprindelige lejemorder fra arcade klassikeren Strider (1989), kommer nu i en helt ny opdateret udgivelse som digitalt download spil på PSN (PS4, PS3), Xbox Live (Xbox One, Xbox 360) og PC (Steam).

Strider (2014) indeholder de samme lynhurtige kampe i en 'side-scrollende' rejse gennem den ekspansive metropol Kasakh City. Udfør halsbrækkende akrobatiske spring og flyvespark, mens Strider flænser sig igennem de varierede fjender med Hiryus uforgængelige 'Cypher' plasma-våben, som kan indstilles til en række af muligheder.

Alternativt kan du bruge Striders klatre-segl for at nå højtliggende områder, ramme fjenderne med et overraskelse Kunai-angreb eller indkalde ekstra muskelkraft med støtte-kammerater, hvis overmagten bliver for stor. Det nye Strider spil er udviklet af Double Helix Games i samarbejde med Capcom.

Når spillerne har mestret kunsten at udføre halsbrækkende akrobatiske spring og skåret sig vej gennem hundredvis af fjender, er der stadigvæk masser af indhold til den ultimative ninja-helt. Spillere kan sætte deres færdigheder på prøve i 'Beacon Run' - en 'speed run' funktion, der udfordrer spillerne til at slå hinanden gennem checkpoints, mens de skærer sig igennem fjenderne på kortest mulige tid.

'Survival Mode' tester spillernes kampfærdigheder, med en række forskellige former for udstyr og egenskaber, mens bølger af forskellige fjender - med stigende sværhedsgrader, angriber Strider Hiryu.

 

Se den officielle Strider trailer fra Capcom:

Strider2014-3

Strider2014-2

Strider2014-1