Japansk Whiskysmagning


Den danske whiskyekspert Carsten Hering Nielsen, guider dig igennem 7 japanske whiskyer, og går bagom historien på japansk whiskys internationale succes.

Arrangementet er interessant for et voksent publikum, både for dem som i forvejen er interesserede i whisky, og for dem der er interesserede i japansk kultur. Carsten vil introducere os for de mange forskellige tekniske udtryk, og for de forskellige stilarter der findes indenfor whiskyverdenen.

Smagningen vil blive gennemført på dansk eller engelsk, alt efter deltagernes sammensætning og behov. Det vigtigste er at du er interesseret i at smage og lære noget nyt.

Billetter kan købes i butikken NU for 275,-

Deltagere skal være fyldt 18 år og adgang kræver gyldig legitimation.

Biografi:
Carsten Hering Nielsen er en uafhængig dansk whisky-ambassadør og skribent med stor erfaring indenfor internationale whiskykredse.

Han har besøgt mere end 100 destillerier over hele verden, og har smagt mere end 3.700 forskellige whiskyer. Han har afholdt smagninger i flere lande, og er meget efterspurgt for sin store viden og underholdende måde at præsentere emnet på.

Whikyerne er:

- Akashi - Blended Japanese whisky 40%
- Nikka Pure Malt Red (Sendai) 43%
- Nikka Pure Malt white (Yoichi) 43%
- Super Nikka Blended 43%
- Taketsuru pure malt whisky 43%
- Akashi Single Malt 46%
- Nikka Coffey Single Grain Whisky 45%
- Nikka - From the barrel vatted malt 51,4%