Cosplaytilmeldingen åbner den 4. november

4. Oktober 2022

Vores gamle, garvede cosplayarrangører har kigget lidt på datoerne og er blevet enige om, at nostalgi er godt. Så årets dato for åbningen af tilmeldingen til vores cosplayshows bliver den famøse J-dag:

Fredag den 4. november kl. 20:00!!!

Her vil den cosplayansvarlige sidde klar for hele aftenen at kunne behandle tilmeldingerne. Så gør jer klar til at tilmelde jer til Danish Cosplay Championship, J-Popcons eget cosplayshow, Søndagsshowet, og vores craftsmanshipkonkurrence!

Om I er nye eller gamle til det hele, så husk lige at læse vores regler igennem på hjemmesiden for en sikkerheds skyld.

Ligesom tidligere år logger I ind på hjemmesiden, hvor I så fint vil blive guidet gennem processen. I kommer til at skulle bruge en kode, som står på jeres weekendbillet (så sørg for at have købt inden fredagen, så I er helt klar med alt), men det forklares alt sammen undervejs i login/tilmeldingen på hjemmesiden.

Hvis I derefter har spørgsmål, så skriv endelig til cosplay@j-popcon.dk. Så skal vi gøre vores bedste for at svare hurtigst muligt.

Link, DCC 2021: TinYasuo
Photo by: Rie Sherlock Stolberg