Kingdom Hearts HD 2.5 ReMIX

4. December 2014

"Distant hearts, when rejoined as one... may find the light within."

 

Nu udkommer det længe ventede KINGDOM HEARTS HD 2.5 ReMIX fra Square Enix til PlayStation 3. Kingdom Hearts spillene, der blander FINAL FANTASY universet med de elskede figurer fra DISNEY, er regulære spilklassikere blandt det enorme udbud af spil til Sonys PlayStation 2 spilkonsol. 

 

Samtidig med udgivelsen af spillet, har Square Enix og kunstneren Shiro Amano skabt en manga, der beskriver handlingen i Kingdom Hearts serien, fra de første spil til Kingdom Hearts HD 1.5 ReMIX.

 

Spillet udkommer både som standard, Limited edition, Collector's edition, og sammen med Final Fantasy X/X2 HD, har Square Enix faktisk vist sig at være blandt de bedste udgivere af HD versioner af klassiske titler.

 

Til J-Popcon 2014 viste vi både Final Fantasy X/X2 HD og Kingdom Hearts HD 1.5 frem i Spilområdet, og selvom spillene har en alder der i spilsammenhæng ville gøre dem teknisk forældede, så skinnede det tydeligt igennem at kvaliteten og spilbarheden stadigvæk var utrolig høj. Til glæde for alle der besøgte standen med spillene fra Square Enix.  

 

Kingdom Hearts HD 2.5 ReMIX består af remasterede udgaver af Kingdom Hearts II: Final MIX og Kingdom Hearts: Birth by Sleep Final MIXx. Tidligere eksklusive udgaver i Japan, men nu er begge spil udgivet for første gang i Europa og PAL regioner. HD remasterede filmsekvenser fra Kingdom Hearts Re:codet er også inkluderet.

Spillet er en efterfølger til sidste års Kingdom Hearts HD 1.5 ReMIX, og efter udgivelsen af Kingdom Hearts HD 2.5, er der banet vej for udgivelsen af det kommende Kingdom Hearts III, der udkommer i 2015.

 

Den nye udgivelsestrailer, 'Inside the Kingdom, with Heart' ligger klar nedenunder, og alle 5 sider fra kunstneren Shiro Amanos manga, er oprettet i højre side. Giv dig tid til at se tegningerne i den høje opløsning, de er fantastisk flotte.

Kingdom Hearts HD 2.5 manga-1

 

Kingdom Hearts HD 2.5 manga-2

Kingdom Hearts HD 2.5 manga-3

Kingdom Hearts HD 2.5 manga-4

Kingdom Hearts HD 2.5 manga-5

Oprettet af Per Sørensen