Final Fantasy XIV Fan Festival i London - 1. del

4. November 2014

Fra Final Flight til Final Fantasy

J-Popcon var med til FINAL FANTASY XIV Festival i London, hvor fans af spillene og specielt FINAL FANTASY XIV: A Realm Reborn, kunne møde hinanden, spillets japanske udviklere og have det sjovt sammen. En hel dag sat af til spændende FINAL FANTASY oplevelser og nyheder. 

  
Der var også lidt ekstra spænding under flyveturen fra Danmark, da presse-holdet oplevede begrebet 'Emergency Pull-Up' på nærmest hold. Knap 15 meter over landingsbanen i Heathrow, besluttede piloten sig for at give fuld gas og flyve nærmest lodret op igen, da landingsbanen åbenbart ikke var ryddet alligevel. Men efter en kort rundtur over lufthavnen landede vi perfekt og helt uskadt. Klar til at opleve festivalen og spillets mange fans.

Festivalen foregik i midten af London, hvor de gamle Tobacco Dock områder skabte den perfekte ramme til spillets eventyrlige verden, med sine gamle skibe, klassiske hvælvinger og Viktoriansk arkitektur. Alligevel var der masser af plads til de tusindvis af FINAL FANTASY fans fra hele Europa, og kun køen til FINAL FANTASY butikken gav ventetider. Ro og orden, et hjælpsomt event-hold, samt stemningen fra de glade fans, smittede af på hele arrangementet.

Et af de store publikums-trækplastre var muligheden for at møde spillets japanske udviklere, og ledet af producer og director Naoki Yoshida samt Hiroshi Takai og Michael-Christopher (Koji Fox), blev der fremlagt særdeles gode nyheder og helt nyt indhold til den kommende FINAL FANTASY XIV udvidelse. 

Der kommer dedikerede FINAL FANTASY XIV servere til Europa, og publikums reaktion og kæmpe bifald, var da også til at tage og føle på da nyheden blev præsenteret. I den kommende FINAL FANTASY XIV: Heavensward udvidelse bliver det muligt at flyve rundt i helt nye luftskibe, og på spillets ikoniske Chocobo-fugle.
 

Udover nye beast tribes (Vanu Vanu og Gnath) tilføjes også en Tank party rolle samt nogle nye jobs. Yoshida præsenterede også den nye Dark Night spilkarakter, der kan bruge våben i begge hænder. Dark Knight kan faktisk bruges af alle spillere fra start, da spilfiguren er uden basis-klasse.

 

Der kommer yderligere afsløringer under FINAL FANTASY fan festivalen i Japan d. 20. december.

 

Artiklen fortsætter i 2. del.