Super Smash Bros. for Wii U og amiibo

8. Oktober 2014

Den håndholdte version, af Super Smash Bros. for Nintendo 3DS, er blevet en enorm succes i både Europa, Nordamerika og Japan. Der er foreløbigt solgt over 2,8 millioner eksemplarer af spillet over hele verden.

- Og den 5. december udkommer Super Smash Bros. for Wii U.
 

Vi kan også bekræfte, at den første bølge af amiibo figurer lanceres den 28. november. De har Super Smash Bros. som tema og vil kunne interagere med Super Smash Bros. for Wii U.
 

Følgende spilpakker udkommer også til alle Super Smash Bros. fans:
 

- Super Smash Bros. for Wii U + Mario amiibo
Denne pakke indeholder spillet samt den første amiibo-figur, som selvfølgelig er Mario selv.
 

- Super Smash Bros. for Wii U + GameCube Controller Adapter til Wii U
Perfekt pakke for alle, som spillede Super Smash Bros. Melee til Nintendo GameCube. Pakken indeholder spillet samt en adapter, så du kan spille med en GameCube Controller. Den kommer i et begrænset oplag, så her gælder det om at være ude i god tid.
 

Den 5. december lanceres også en sort Nintendo GameCube Controller – Super Smash Bros. Edition.
 

Den første bølge af amiibo, lanceres den 28. november, og består af tolv forskellige amiibo: Mario, Peach, Yoshi, Donkey Kong, Link, Fox, Samus, Wii Fit Trainer, Villager, Pikachu, Kirby og Marth. Anden bølge af amiibo figurer udkommer den 19. december, og består af følgende figurer: Zelda, Diddy Kong, Luigi, Little Mac, Pit og Captain Falcon.
 

Hver amiibo figur gør brug af NFC-teknologi, så de kan interagere med diverse spil på unikke og sjove måder. Du skal blot placere amiibo-figuren på NFC-punktet på din Wii U GamePad for at aktivere den. Nogle amiibo vil kunne fungere med flere spil og der er ikke brug for ekstra tilbehør til Wii U for at dette kan fungere. Ud over amiibo-figurernes spændende funktioner, er de også meget fine samleobjekter. Flere amiibo udkommer i løbet af 2015.
 

Super Smash Bros. for Wii U understøtter brug af amiibo fra spillets udgivelse den 5. december. Andre titler, som fremover vil understøtte amiibo, er Super Smash Bros. til Nintendo 3DS, Mario Kart 8, Captain Toad: Treasure Tracker, Mario Party 10 og Yoshi’s Woolly World for Wii med flere. En opdatering kan eventuelt kræves, inden amiibo fungerer med alle disse spil.

Super Smash Bros. for Wii U cover

Super Smash Bros. for Wii U Mario Vs. Bowser

Super Smash Bros. for Wii U Zelda

amiibo figureramiibo mario controller

 

Oprettet af Per Sørensen