'Godzilla' - kongen af monstre

8. Maj 2014

"The arrogance of man is thinking nature is in our control and not the other way around." - Dr. Serizawa

 

I 1954 udsendte det japanske filmselskab Toho, instruktør Ishiro Hondas banebrydende monster-film Godzilla (Gojira). Filmen blev et massivt hit i et Japan stadig rystet af Anden Verdenskrigs ødelæggelser, og resonerer den dag i dag, 60 år senere, verden over for at samle al den frygt og gru, atomalderen bragte med sig, i én ærefrygtindgydende naturkraft: Godzilla.

 

I de seneste seks årtier har den enorme ’konge af monstre’ pløjet sig igennem popkultur, rystet adskillige opfølgere (der er lavet 28 Godzilla-film i alt), en hær af legetøj og utallige Godzilla-inkarnationer i tegneserier og videospil af sig. En hel ny filmgenre så dagens lys – kaiju eiga (monster-film) – og Godzilla blev en af de mest elskede og genkendelige filmhelte i det 20. og nu 21. århundrede.

Verdens mest berømte monster vækkes atter til live i det episke action-eventyr Godzilla. Den fremadstormende visionære instruktør Gareth Edwards (indie-succesen Monsters) har instrueret en stærk fortælling om menneskeligt mod og forsoning over for naturkræfter, intet menneske kan stå imod.

"Godzilla er monster-filmen, man måler alle andre monster-film op imod," siger Gareth Edwards, den britiske instruktør som er i spidsen for denne episke genindspilning af Tohos legendariske skabning. Edwards voksede op med japanske monster-film, før han opdagede Hondas mesterværk fra 1954 på dvd. Han var fascineret af dens stærke allegoriske undertekst og fortsatte relevans i moderne tid.

"Hvis du tog rundt i verden med et silhuet af en gigantisk dinosaur, der tårner sig op over en by, ville alle vide, præcis hvem det er – ligegyldigt om de har set Godzilla-filmen eller ej". "Noget som mange så faktisk ikke ved, er, at den originale Godzilla er en meget seriøs film".

Godzilla (2014) forsøger at genskabe balancen i en verden, hvor menneskelig arrogance har skabt vejen til menneskehedens undergang. I centrum for katastrofen står marinesoldaten Ford Brody (Aaron Taylor-Johnson), der er splittet mellem militærets behov for hans hjælp og kærligheden til sin familie. Samtidig plages han af en begivenhed fra sin barndom i Japan, der splittede hans familie ad.

Ud over Taylor-Johnson har Godzilla Oscar-vinder Juliette Binoche, Oscar-nominerede Ken Watanabe, stjernefrøet Elizabeth Olsen, Oscar-nominerede David Strathairn (Good Night, and Good Luck.) og tredobbelt Emmy-vinder Bryan Cranston (Breaking Bad) på rollelisten.

 

Oprettet af Per Sørensen


Godzilla 2014 poster

Godzilla har biografpremiere 15. maj 2014 og vises i både 2D og 3D.