Vil du bestemme næste års tema?

25. April 2014

Vil du være med til at bestemme temaet til næste års J-Popcon? Så læs videre her.

 

Vil du være med til at sætte dit præg på J-Popcon og de øvrige arrangementer som foreningen J-Popkai afholder? Medlemmerne i J-Popkai skal være med til at bestemme indholdet til de arrangementer vi afholder for dem og vi inviterer derfor til det første af en række arrangementer, hvor vi fejrer vores interesse og drømmer lidt om hvad vi godt kunne tænke os at opleve!


Da vi lige har afholdt J-Popcon kommer det første arrangement til at omhandle årets festival. Hvilke events var fede? Hvad vil vi godt se mere af? Hvilke områder skal vi have igen næste gang og skal der være områder der er gratis eller ej?

 

Vi skal også finde ud af hvilke VIP gæster der skal inviteres til Danmark og hvorfor I netop gerne vil se dem? Og selvfølgelig skal vi brainstorme på hvad skal næste års tema være!

 

Hvis du vil være med til at bestemme disse ting, og du er betalende medlem af foreningen J-Popkai, så duk op til vores evalueringsdag d. 17. maj 2014 kl. 10 i København.

Alle mødes ved Islands Brygge metro st. kl. 10, og går i samlet flok til mødet.

 

Vi kan ikke love at alle de gode ideer, der kommer frem på mødet kan blive til virkelighed - men arrangørgruppen vil gøre hvad vi kan for at opfylde jeres ønsker!

 

 

Missede du mødet? - du kan stadig nå at give dine ideer!

 

Kære alle der dukkede op til inspirationsworkshoppen. Tusind tak for alle de fantastiske ideer! Var du forhindret i at komme, men vil gerne give dit input - så KLIK på linket her for at komme til vores idé survey!

 

KLIK HER FOR AT KOMME TIL VORES IDEINDSAMLING