Ændring af dato for J-Popcon 2013

20. Juli 2012

I samråd med DGI-byen har vi flyttet datoen for J-Popcon 2013 til den 15. - 17. marts 2013. Da den nye dato giver os bedre muligheder for at udnytte området i og omkring DGI-byen, er J-Popcon 2013 derfor rykket tre uger. Vi håber at den nye dato gør, at vi kan slippe for det værste vintervejr, og forhåbentlig undgå, at I alle sammen fryser for meget.

Vi beklager dybt de gener datoændringen måtte medføre, men vi vurderer at det, i det store billede, er det bedste, både for vores deltagere og for J-Popcon.

Til gengæld er tilmeldingen til J-Popcon 2013 nu åben, med en rabat til de første 100 tilmeldte.